Beskrivelse
Robust erhvervstrailer
Variant 3021 P4 er en robust erhvervstrailer fra Variant Pro-Line, udviklet til professionelle, der har brug for en stærk og fleksibel trailer til daglig brug. Den er velegnet til blandt andet håndværkere, entreprenører og virksomheder, der transporterer materialer, maskiner og udstyr.
Praktisk erhvervstrailer med stor fleksibilitet
Traileren er udstyret med dobbelt aksel og hjul placeret under ladet, hvilket giver et bredt lad og maksimal udnyttelse af pladsen. Den solide finerbund kombineret med lette og stærke aluminiumssider giver en holdbar trailer, der samtidig er nem at håndtere.
Alle fire sider kan åbnes, hvilket gør læsning og aflæsning af gods nemt og fleksibelt. De aftagelige stolper i hjørner og midt på traileren gør det desuden muligt at tilpasse ladet til større og længere emner.
Sikker fastsurring og praktisk udstyr
Med 10 indvendige surringsøjer er det nemt at sikre lasten under tansport. Variant 3021 P4 leveres desuden med næsehjul, som gør det lettere at manøvrere traileren ved til- og frakobling.






























