Beskrivelse
Kraftig batterigenerator med mobil strøm
Når der ikke er en stikkontakt i nærheden, behøver det ikke at betyde, at du må undvære strøm. Med STIHL PS 2000 har du din egen strømforsyning med dig. Den kraftige batterigenerator er lavet til dig, der har brug for strøm på steder, hvor elnettet ikke rækker, hvad enten det er på byggepladsen, i haven, i skoven, ved servicearbejde eller på campingturen.
PS 2000 har en energikapacitet på 2.000 Wh og en kontinuerlig effekt på 2.000 W. Det betyder, at du kan bruge den til mange forskellige elektriske apparater og maskiner. Hvis et apparat kortvarigt kræver ekstra strøm, kan PS 2000 håndtere op til 4.000 W i spidsbelastning.
En af de store fordele er, at du slipper for det, man normalt forbinder med en benzindrevet generator. PS 2000 bruger batterikraft og er både støjsvag og emissionsfri. Du slipper derfor for benzin, udstødningsgas og den larmende motor, hvilket gør den langt mere behagelig at have kørende – især når du arbejder tæt på andre mennesker.
Der er flere muligheder for at tilslutte dit udstyr. Du får to 230 V-stik som kan bruges til almindelige elektriske apparater og maskiner, samt USB-A og USB-C, så du også kan oplade eksempelvis telefoner og andet elektronisk udstyr. Det gør PS 2000 til en bærbar mobil strømforsyning, som kan bruges til langt mere end bare at oplade batterier.
Du kan oplade PS 2000 fra elnettet, og med det rette ekstraudstyr er der også mulighed for opladning via solcellepaneler eller et køretøjs elektriske system. Har du brug for endnu mere strøm, kan flere PS 2000-enheder forbindes, så du får større samlet kapacitet og længere driftstid.

















