Vi tilbyder et bredt udvalg af de bedste maskiner til have, skov og park, samt tilbehør, som du nemt og hurtigt kan bestille hjem.















Vil du gerne have en flot og velholdt græsplæne uden selv at skulle bruge mange timer på at slå græsset? Med en Segway Navimow robotplæneklipper kan græsset blive klippet automatisk, mens du i stedet kan bruge tiden på at nyde haven sammen med familien. Robotten sørger nemlig for løbende klipning, så plænen altid fremstår jævn, tæt og super velplejet.
Segway er et anerkendt og globalt brand, der især er kendt for deres elektriske mobilitetsprodukter som løbehjul. Den teknologiske erfaring med navigation, sensorer og styring er nu blevet overført til robotplæneklippere, hvor Navimow-serien udnytter avanceret teknologi til at navigere sikkert og præcist rundt i haven.
Resultatet er en robotklipper til haven, der arbejder systematisk og effektivt, så græsset altid holdes i den rigtige højde. Samtidig foregår klipningen næsten lydløst, hvilket gør robotten ideel til både parcelhushaver og større græsarealer på f.eks. landejendomme. Med en Segway Navimow robotklipper får du derfor en moderne løsning, der gør plæneplejen nemmere og giver dig mere tid til at nyde udelivet.
Hos JPS Hjørring Skov & Havemaskiner oplever vi stor interesse for Navimow robotplæneklippere, fordi de kombinerer moderne teknologi med enkel betjening. Serien er udviklet til haveejere, der ønsker en smart og effektiv løsning til automatisk plæneklipning.
En Segway Navimow robotplæneklipper repræsenterer den nyeste teknologi inden for robotklippere. Her får du en intelligent robotplæneklipper, der kombinerer avanceret navigation, kunstig intelligens og brugervenlig styring, så din græsplæne altid fremstår flot og velplejet.
Hvis du er på udkig efter en kabelfri robotplæneklipper med moderne teknologi og kamera, er Segway Navimow et oplagt valg til dig. Robotten anvender kamera, RTK-GPS navigation, som gør det muligt at klippe græsset med meget høj præcision. Robotten er også udstyret med VisionFence teknologi og kunstig intelligens, som gør robotten i stand til at genkende og undgå objekter i haven. Den kan registrere objekter som havemøbler, legetøj, dyr eller andre forhindringer på græsplænen og navigerer sikkert udenom.
Når du vælger en Segway Navimow robotplæneklipper, får du samtidig en lang række avancerede funktioner, der gør klipningen både effektiv og smart
Robotten betjenes nemt via Navimow-appen på din smartphone, hvor du har fuld kontrol over din robotplæneklipper. I appen kan du blandt andet planlægge klipningen, justere klippehøjden og følge robotten i realtid, mens den arbejder i haven.
I modsætning til mange traditionelle robotplæneklippere, der kører i tilfældige mønstre, klipper en Segway Navimow robotklipper i systematiske og planlagte baner. Det giver en mere effektiv klipning og et flottere, mere ensartet resultat på græsplænen.
Du kan også nemt oprette en fast klippeplan direkte i appen. For eksempel kan robotten indstilles til at starte kl. 08:00 og arbejde frem til kl. 19:00 hver dag. På den måde passer robotten selv plænen, mens du slipper for at tænke på daglig styring eller manuel klipning.
Installationen af en Segway Navimow robotplæneklipper er både hurtig og enkel sammenlignet med mange traditionelle robotklippere. En af de store fordele ved Navimow er nemlig, at den er kabelfri, så du slipper for at nedgrave afgrænsningskabel eller kantledning ned i haven.
I stedet navigerer robotten ved hjælp af GPS- og satellitbaseret teknologi, som gør det muligt at klippe græsset præcist uden brug af kabler. Det gør installationen langt mere overskuelig og sparer både tid og arbejde.
De nyeste Segway Navimow-modeller er udstyret med en så avanceret teknologi, som gør opsætningen endnu lettere. Robotten kan nemlig selv kortlægge haven automatisk. Du placerer blot robotten på græsplænen, hvorefter den ved hjælp af LiDAR-teknologi scanner området og opbygger et detaljeret kort over haven.
LiDAR-sensoren foretager tusindvis af scanninger hvert sekund, hvilket giver en meget præcis kortlægning af terrænet. Resultatet er en hurtig, enkel og næsten fuldautomatisk installation, hvor du undgår kabler, ledninger og kompliceret opsætning. På de helt nye modeller er der desuden ikke længere behov for en ekstern antenne, hvilket gør installationen endnu mere enkel.
En Navimow robotklipper er udviklet til at klippe græsset både hurtigt og præcist. I stedet for at køre tilfældigt rundt i haven arbejder robotten i planlagte og systematiske baner, hvilket giver en langt mere effektiv udnyttelse af tiden. Den strukturerede klippemetode betyder, at plænen ofte kan klippes væsentligt hurtigere end med robotplæneklippere, der anvender tilfældige køremønstre. Samtidig opnår du et mere ensartet resultat uden områder bliver overset.
I Navimow-appen kan du også opdele haven i forskellige klippezoner. Det giver mulighed for at tilpasse plæneplejen til flere områder i haven, f.eks. hvis nogle dele af græsplænen kræver en anden klippehøjde eller klippes på andre tidspunkter. Klippehøjden kan justeres mellem 30-60 mm, så du nemt kan tilpasse klipningen efter vejret, græstype og din præference.
Navigation omkring forhindringer og skråninger
Segway Navimow er udstyret med flere intelligente sensorer og kamera, som hjælper robotten med at navigere sikkert rundt i haven. Robotten kan registrere objekter og styre uden om ting som havemøbler, træer, legetøj eller blomsterbede, så både robot og omgivelser beskyttes under klipningen.
Robotplæneklipperen er desuden konstrueret til at klare ujævnt terræn og skråninger, hvilket gør den velegnet til mange danske haver. De robuste hjul giver godt greb i underlaget, og det stabile design sikrer, at robotten arbejder sikkert selv på kuperede græsarealer.
Valget af den rette Segway Navimow robotklipper afhænger først og fremmest af haven størrelse, kompleksitet og de funktioner, du har brug for. Segway har udviklet forskellige modelserier, så du kan finde en robot, der passer til alt fra små parcelhushaver til store, udfordrende græsarealer med kuperet terræn og mange forhindringer.
i1-serien: Ideel til små og mellemstore haver med enkel struktur. Disse robotter er både effektive og støjsvage, og installationen er nem og hurtig, hvilket gør dem perfekte til den almindelige parcelhushave.
i2-serien (2026): Udviklet til mellemstore haver med mere komplekse forhold. Serien er udstyret med AWD-hjul, Vision AI og LiDAR-teknologi, som gør robotten i stand til at navigere sikkert rundt om forhindringer og håndtere skrånende terræn.
H-serien: Designet til større haver med flere forhindringer og varierende landskab. Robotterne har en kraftfuld motor og avancerede funktioner som VisionFence og zonestyring, der giver mulighed for præcis og fleksibel plænepleje.
X-serien: Den mere kraftfulde løsning til meget store og komplekse arealer. Serien er god til professionel brug og skrånede terræn, hvor robotten leverer maksimal ydeevne og kan klare opgaver, som andre modeller ikke kan håndtere.
Hos JPS i Hjørring finder du et stort udvalg af robotplæneklippere fra anerkendte mærker til både små parcelhushaver og til de store græsarealer. Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige robotplæneklipper til dit behov. Vi kan også sørge for installation af din robotplæneklipper i Nordjylland og har du brug for råd eller vejledning står vi altid til rådighed med høj faglig viden.
På vores webshop kan du bestille din robotplæneklipper og tilbehør direkte hjem til dig. Har vi varen på lager sender vi samme dag.
Vi forhandler nogle af markedets mest anerkendte mærker inden for robotplæneklippere
Husqvarna
STIGA
Segway Navimow
Roborock
Besøg os gerne i vores butik i Hjørring eller bestil nemt på vores webshop. Har du nogle spørgsmål til Segway Navimow robotplæneklipper, kan du kontakte os på telefon 98928366